Benni Ulbrink

Benni Ulbrink

back in Denmark... life as usual

so far I still plan to blog in danish - if I ever blog. Requests for me to blog in english are welcome.

Hors d'ouvres og Baseball!

ForsidePosted by Benni Ulbrink Sunday, April 22 2007 02:10:49

Så hvordan er livet så i SF. Jo det er skam rigtig godt. Syntes jeg var begyndt at bruge lidt for meget tid sammen med min roommate og samtidig savner jeg jo stadig at spille flag football, så jeg har smidt nogle boblere i vandet. Dermed havde jeg så regnet med at få en mere stille uge, men sådan sku det ikke lige gå.

Mandag og tirsdag var der max travlt på jobbet, så det blev sene dagen. Det er nu stadig meget hyggeligt på tegnestuen og ka bestemt bedst li det, når der er masser at lave. Hellere føle at man er til nytte end at fise husleje af. Og nytte det føler jeg bestemt jeg til. Jeg mente sent mandag at vi måtte have en 'Bid for Benni' runde, som en slags auktion. John meldte sig hurtigt som agent, da han ik mente han alligevel ku betale mere end de andre, hehe. Det blev dog ik til noget, men det er meget fedt at være med i mange projekter. På onsdag tager jeg med Mark op til Napa Valley (vin distriktet), hvor vi vist nok skal opmåle et større hus, som sikkert skal bygges om.

Onsdag tog jeg igen til Berkeley for at overvære endnu en forelæsning. Den sidste var jo ret fed, så forventede med vilje ikke det store idag. Det var 2 italienske arkitekter fra tegnestuen Stalker i Rom, som var på besøg. Deres arbejde består mest i sociale "eksperimenter" og en slags happenings, men det var nu meget spændende. Efter forelæsningen inviterede de på en tur gennem Berkeley for at se campus på en anden måde... Det vil sige at turen gik ikke af stierne, men lags de å'er som løber gennem campus og var egentlig meget sjovt. Desværre blev jeg nødt til at hoppe fra halvvejs, da jeg ikke ville risikere at strande i Berkeley, hvilket vil sige at jeg gik glip af de øl, som det vist var meningen de ville finde bagefter. Pokkers da os smiley

Onsdag havde Lettrice fra kontoret spurgt om jeg ville med til den årlige Design Award 07, som er den fest hvor arkitektforeningen AIA uddeler deres priser. Det var torsdag aften og det ville jeg self gerne. Det koster normalt $55, men hun kender sjovt nok presidenten m.fl. så hun ville lige fikse den. Det endte med at jeg ku arbejde som frivillige i en time fra 17-18, som såkaldt 'greeter', hvilket meget mindede om at stå i Operaen blot uden billetter. Så jeg følte mig helt hjemme, hehe (savner jer sku lidt derude smiley) Til gengæld var der fri bar og diverse pindemadder bagefter samt denne prisuddeling. Jeg stødte senere på Lettrice og hendes mand og de slæbte mig rundt og introducerede mig for diverse arkitekter mv., som jeg da lige skulle møde - Networking på sit højeste, haha. De fedeste mennesker jeg mødte var dog imidlertid Pierre (fransk studerende), samt 2 amerikanske praktikanttøser hos Brand Allen architects, som også havde været frivillige. Alt i alt en fed aften med stil, gratis øl og vodka smiley

Fredag var planen mest af alt at slappe lidt af og måske drikke en øl med Fredric efter han ville få fri, men sådan endte det ikke... Hen omkring frokost ringede min chef, Bob Baum, og spurgte om jeg ville have 2 billetter til aftenens Baseball kamp, SF Giants mod Arizona Diamond Backs - jo tak! Det var endda super fine billetter, så det var helt kanon. Min roommate er dog ikke til baseball og folk fra arbejdet havde planer, så jeg tog afsted alene. Pladserne var lige ud for 3. base, række 10 ved Giants dugout, så det ku nærmest ik være bedre! Totalt iorden! Vi vandt tilmed 4-2, så udover at jeg slap en del penge for øl og mad, så var det en super fed oplevelse. Jeg fattede også reglerne da vi kom til omkring 4. inning (ud af 9...). Næste gang vil jeg dog være der i bedre tid, for det blev hurtigt mørkt og fik slet ikke set udsigten.

  • Comments(0)//benniblog.ulbrink.dk/#post19